Contains affiliate links

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det plain t-shirts med et eller andet sejt print på. Her har jeg en t-shirt på fra Mango, hvor der er en tiger på og teksten, "WILD TIGER". Jeg synes, at den er super cool, og den er så nice at have på i byen, eller hvis man skal ud og lave noget med veninderne. Den er meget "statement"-agtigt og iøjefaldende - især i byen når folk ofte er iført sort eller mørke farver - her iblandt mig selv. Derfor synes jeg, at det er fedt engang imellem at have en anden farve (eller nuance om man vil) på.

Jeg havde t-shirten på til en sort nederdel og et par netstrømper sammen med mit ur fra Daniel Wellington, choker (no surprise, haha) og en standard, sort crossbody taske.

Som sagt er den her t-shirt fra Mango og er købt på Asos til 160 kr. Desværre er den udsolgt i øjeblikket, men derfor har jeg linket til nogle andre t-shirts fra Nelly i samme stil her nedenunder i samme prisklasse.

Jeg håber, at I kunne lide indlægget! Vi ses næste gang.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Hej alle!

I dag vil jeg komme med en anbefaling til et virkeligt lækkert spa hotel; nemlig Hotel Skansen i Båstad. Nu har jeg været lidt langsom med at få skrevet det her blogindlæg, men jeg var her i vinterferien, og det er et rigtig skønt sted. Da vi ankom, blev vi modtaget af deres venlige personale, og efter vi havde fået tildelt vores værelse, blev vi budt på 5 o'clock tea sammen med friske juices og snacks.

Selvfølgelig må jeg også rose deres spa, som byder på bl.a. dampbad, bassiner og sauna. Man føler sig veludhvilet og udrenset, efter man har været en tur i spaen. Derudover har de en skøn restaurant, og vi spiste morgenmad og aftensmad der. Jeg var lidt spændt på, hvilke valgmuligheder jeg havde som veganer, men de havde været så søde at lave en helt vegansk 3-retters menu til mig til aftensmad, og deres morgenmadsbuffet havde et hav af muligheder, bl.a. frisk frugt, müsli, vegansk yoghurt og brød.

Området var også helt fantastisk, og der var den smukkeste udsigt. Ved det første billede nedenunder vises udsigten fra restauranten, hvor vi sad og spiste morgenmad, mens vi kiggede udover det smukke hav (billedet er faktisk taget indenfor fra vinduet i restauranten, haha). Ved det andet billedet vises en meget lille by lige ved siden af, der hedder Hovs Hallar, og der ligger en klippekyst, som man kan vandre ved og nyde den flotte og indbydende natur. Jeg vil helt klart anbefale jer at tage forbi den her by, hvis I får muligheden for det.

Hvis I overvejer at tage på et spaophold, synes jeg helt sikkert, at I skal tjekke Hotel Skansen ud. Kvaliteten og servicen er helt i top, og man får virkelig udhvilet og et helt nyt energiboost til, når man kommer hjem igen til sin dagligdag.

Likes

Comments

Smoothie bowls er rigtig populære i øjeblikket, og jeg elsker, at jeg kan eksperimentere med de forskellige toppings. Udover de har en fantastisk smag, er de så nemme at lave sunde, da man kan uden problemer putte alverdens ingredienser i, der er fyldt med gode næringsstoffer.
I dag har jeg valgt at lave en lyserød og girly smoothie bowl. Lad os bare gå igang!

Ingredienser til 1 person:

  • 1 frossen banan
  • 2 håndfulde frosne jordbær
  • 1,5 til 2 dl kokosvand (jeg bruger den, som hedder "Coconut Dream". Den kan bl.a. købes i Meny, Kvickly og Irma.)
  • 1 tsk. chiafrø
  • 1 knivspids vaniljepulver

Topping:

  • Kokos
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Chiafrø

Fremgangsmåde:

Put alle ingredienserne til selve smoothien i en foodprocessor og blend. Som alternativ kan du også bruge en stavblender. Smoothien hældes i en skål og pyntes med de forskellige toppings.

Tip:

Du behøves ikke at bruge lige præcis de her toppings. Du kan bruge alt fra mandler og gojibær til bananer og kiwi! Kun fantasien sætter grænserne.

Det er meget vigtigt, at både bananen og jordbærrene er frosne. Det er med til at give smoothien en cremet og is-agtig smag.

Likes

Comments

Hey alle skønne læsere!

I dag handler det om vision boards. Nu er der måske nogle, der tænker: Hvad filan er det for noget? Et vision board er en slags tavle med billeder af drømme og mål, som du gerne vil opnå i det livsstadie, du befinder dig i, eller livet generelt. Det kan laves som en collage på computeren, i et hæfte eller på et stykke hvidt papir, som sættes ind i en billedramme, men jeg foretrækker helt klart at sidde med det i hånden, så det bliver mere håndgribeligt for mig - altså på et papir eller lignende. Jeg har personligt rigtig mange ting, som jeg gerne vil opnå, men nogle gange er det svært for mig at finde hoved og hale i det hele, og det kan hurtigt virke uoverskueligt og opgivende. Her kan det være en rigtig god idé at lave et vision board, hvor man kan få et overblik over alle de ting, man gerne vil opnå, og på den måde hele tiden være motiveret til at nå sine mål. Efter man har lavet et vision board, kan man gå ind i hvert mål og uddybe det og finde ud af, hvordan man vil opnå de mål, men det er en længere snak og kan tages i et andet indlæg, hvis det er. ;-)

Nu sagde jeg tidligere, at jeg foretrak at lave vision boards i hånden, men nu har jeg lavet en lille collage på computeren i det her blogindlæg med nogle af de ting, som jeg gerne vil opnå, så I kan få en fornemmelse om, hvad det er for noget, jeg snakker om.


My Vision Board

1. Passe på miljøet

Mit mål i livet er at gøre, hvad jeg kan for at passe på vores planet og give en god og sund planet videre til de næste generationer. Herunder indgår blandt andet at fortsætte med at spise plantebaseret mad og motivere andre til det.

2. Skabe gode oplevelser med veninder

En anden ting handler om, at jeg vil sørge for at opleve en masse sjove ting med mine veninder, som jeg kan kigge tilbage på en dag, når jeg er ældre.

3. Los Angeles

Jeg vil SÅ gerne til Los Angeles, og det ligger øverst på min liste over de destinationer i verdenen, som jeg gerne vil besøge.

4. Blogging

Jeg vil rigtig gerne gøre mere ud af min blog og opnå stor succes indenfor det her felt.

5. Kærlighed

Jeg snakker ikke om at finde kærligheden lige nu, men en dag vil jeg da gerne finde en fyr, som jeg kan opleve verdenen med.

6. Karriere indenfor mode og marketing

Min største drøm karrieremæssigt er helt klart at have et job, hvor jeg kan kombinere mine store interesserer for mode og marketing, f.eks. ved at arbejde i marketingsafdelingen i et modefirma.

Det her er et lille eksempel på, hvordan I kan lave et vision board. Nogle synes måske, det er lidt cheesy, men jeg er vild med det, og jeg synes, at det er et rigtig godt redskab til at sætte mål i livet og opnå sine drømme.

Jeg har fundet billederne på Pinterest, Tumblr og Google, og her er der et hav af billeder, I kan bruge til at lave jeres eget, personlige vision board, der repræsenterer jeres drømme.

Jeg håber, at I kunne lide det her indlæg og sig endelig til, hvis jeg skal lave flere af den her slags indlæg.

Likes

Comments

Hvis I følger med på min snap, ved I, at jeg ELSKER at modtage min Goodiebox . Min pakke kommer altid med DAO, og derfor bliver min Goodiebox altid leveret i løbet af natten eller tidlig morgen, så jeg har den, når jeg står op, hvilket er noget, jeg bare elsker. Denne gang er temaet "Goodiebox Prisen 2017", og derfor er boksen (som altid) fyldt med en masse lækre produkter i form af fem produkter, hvor fire af dem er fullsize.

Det produkt, som fangede min opmærksomhed med det samme, var Maria Nila's Cream Heat Spray, som man anvender, inden man føntørrer sit hår. Den har en skøn duft, indeholder ingen parabener og er vegansk. What's not to like? Jeg kender allerede godt mærket og har haft positive oplevelser med det, så jeg glæder mig så meget til, at jeg skal prøve det her nye produkt.

Næste produkt er den her "peeling puff" fra Starskin, som man bruger til at fjerne døde hudceller og hudorme, og desuden reducerer den rynker. Jeg prøvede den lige, inden jeg skrev indlægget, og jeg må indrømme, at den virker virkelig godt. Den efterlader min hud helt glat og smooth, og jeg kan 100% stå inde for dette produkt.

Derudover har jeg modtaget en lækker dagcreme fra Grown Alchemist og en parfumeprøve fra det populære mærke, Clean. Jeg har fået den, som hedder Lovegrass, og det er en skøn forårsduft. Sidst men ikke mindst har jeg modtaget en face mist fra Karmameju. Dog har jeg modtaget en til tør hud, så jeg kan ikke rigtig bruge den i ansigtet, da jeg har mere en sart hud. Men til sommer skal jeg nok få den brugt på kroppen, da solen kan godt gøre mine ben, skuldre og arme lidt tørre, og her vil den her face mist være rigtig nyttig.

Månedens Goodiebox har en værdi på ca. 793.kr! Det skal lige siges, at den kun kostede 169 kr. I kan læsere nærmere ved at klikke her.

Bedømmelse: 9/10

Likes

Comments

Morgenener bliver lysere, og fuglenes kvidren er ved at komme tilbage. Planteriget blomstrer lige så stille igen, og aftentimerne bliver længere. Det er så skønt, når de første tegn på forår er der, og det giver et helt nyt energiboost. Selvom det kun lige er blevet forår, kan jeg ikke lade være med allerede at glæde mig til sommer.

Som nogle af jer måske ved, elsker jeg Pinterest og bruger meget tid derinde. Jeg får rigtig meget inspiration til min Instagram og min dagligdag derinde. Noget, jeg elsker at kigge på, er sommerbilleder, og jeg har dedikeret et helt album til det. Derfor har jeg samlet nogle af billederne for at sprede den positive sommerstemning.


Bruger I også Pinterest? Hvis I gør, så følg mig endelig derinde - vil meget gerne følge igen! Jeg elsker at se andres billeder og få inspiration. I kan følge mig ved at klikke her.


Jeg ejer ikke nogle af billederne i dette indlæg.

Likes

Comments

Hej søde læsere!

Jeg elsker virkelig den her "blogger-verden", og jeg har blogget på forskellige sider og medier siden 8. klasse. Jeg har altid haft en passion for at skrive og udtrykker mig bedst på skrift. Derfor har jeg også læst rigtig mange forskellige blogs og har dannet mig nogle favoritter, som jeg vil dele med jer.

Sandra Willer

Sandra Willers blog var den første blog, jeg har rigtigt læst, og hun var min inspiration til at starte min egen blog. Jeg er vild med hendes stil, og hvordan hun formår at gennemføre forskellige stilarter. Hun kan gå fra preppy girl til sofistikeret business woman til et mere rå look, hvilket jeg er stor fan af. Hun formulerer sig rigtig godt på skrift, og jeg nyder virkelig at læse med. Derudover er hun jo utrolig smuk, som også gør, at man kan ikke andet end at blive betaget af hendes blog.


Frederikke Egel

En anden blogger, jeg er vild med, er Frederikke Egel. Jeg synes, at hun skriver virkelig godt, og jeg griner tit med i hendes indlæg. F.eks. synes jeg virkelig, at hendes to indlæg om "titler på Instagram, som alle har brugt" (1 klik her, 2 klik her ), var virkelige sjove - hvilket jeg nok også synes, fordi jeg kan relatere til den type, hun beskriver haha (ups). Men hun forstår i den grad at bruge humor og ironi i hendes indlæg, og hendes skønne personlighed skinner bare igennem. Derudover har hun en super fed tøjstil, som jeg er meget inspireret af, og jeg nyder meget at følge med på hendes blog!


Maria Kragmann

Sidst, men ikke mindst, følger jeg Maria Kragmanns blog. Hendes outfits er altid on point, og jeg er meget inspireret af hendes tøjstil. Hun poster nogle rigtig smukke billeder, og når jeg læser med, kan jeg ikke lade være med at ønske, at jeg havde hele hendes garderobe, haha (især når hun poster billeder af Chanel-tasken, omg). Alt i alt er det en rigtig flot modeblog!

Det var det, jeg havde for nu. Jeg håber, at I kunne lide indlægget!

Knus

Likes

Comments

Contains affiliate links

I dag står den på denim på alle leder og kanter. Jeg har selv lige købt en denimjakke, og jeg er rigtig glad for den. I kan se billede af den nederst i indlægget, som også er det, jeg har lagt på min Instagram. Jeg synes, at denimjakker er så fine til foråret, og den er meget nem at style på en fed måde. Man kan smide den udover en kjole og gøre outfittet mere casual og cool, eller man kan gå all in og sætte den sammen med et par jeans eller en denimnederdel. Her på collagen har jeg givet eksempler på, hvad man kan sætte en denimjakke sammen med, hvis man har lyst til at gennemføre denim-looket. En hvid t-shirt passer rigtig godt til stilen, da jeg synes, at det hurtigt kan blive for meget, når man har så meget denim på. Sammen med et par hvide sneakers, har man et virkelig cool og gennemført look.

Tak for I læste med!

Likes

Comments

I dag tænkte jeg, at jeg ville poste et af de mere personlige indlæg, så I kan lære mig bedre at kende. Derfor kommer jeg nu med 10 facts om mig.

  1. Jeg ELSKER frugt, og hvis jeg kunne, ville jeg spise det til alle måltider.
  2. Jeg er obsessed med snapchat-filtrene, og jeg bruger dem alt for meget - især hundefilteret. #noshame
  3. Jeg har engang været på forsiden af Olivia-bladet, hvor jeg også var med i en modeserie.
  4. Sidst, jeg spiste kød, var i år 2015.
  5. Da jeg var lille, ville jeg virkelig gerne være blondine.
  6. Jeg bestiller altid vodka-danskvand aka. skinny bitch, når jeg er på en natklub.
  7. Jeg elsker duften af ild og ting, der brænder (det lyder overhovedet ikke sindssygt).
  8. Fra 7. til 9. klasse gik jeg hele tiden med leggings og havde dem på som bukser. Who said that leggings aren't pants?
  9. Jeg var rigtig bange for hunde, da jeg var lille - selv de små. Jeg kunne begynde at panikke, hvis sådan en lille pelsbold kom løbende over til mig. Don't ask why.
  10. Jeg er faktisk 1/16 afrikaner - hvor er min kulør blevet af???

Jeg håber, at I kunne lide det her lille indlæg, og så ses vi i næste!

Likes

Comments

Contains affiliate links

Jeg er forelsket i den her Guns N' Roses Tee fra Missguided. Den er så cool og iøjenfaldende med logoet, og den kan styles både op og ned.

Her har jeg valgt at fuldføre det rockede look helt med nederdel, netstrømper og choker, som er helt klart et outfit, jeg kan finde på at tage på i byen. Den kan sagtens også sættes sammen med et par jeans for et hverdagslook.

Selvom jeg til hverdag klæder mig klassisk og "piget", elsker jeg bare at springe ud i outfits som dette og synes, at det er så fedt at prøve forskellige stilarter af.

Kys for nu!

Likes

Comments